I de fjerntliggende ørkenområder i Xinjiang bygger Kina fundamentet for sin AI-fremtid. En analyse fra Bloomberg af investeringsgodkendelser, udbudsdokumenter og virksomhedsindberetninger viser, at kinesiske firmaer sigter mod at installere over 115.000 forbudte Nvidia AI-chips i adskillige datacentre i landets vestlige regioner.
Syv projekter i Xinjiang, der sigter mod disse processorer, var enten under opførelse eller havde vundet åbne udbud på AI-beregningsydelser pr. juni 2025. Et af de største projekter involverer et selskab kontrolleret af Nyocor Co., et Tianjin-baseret energifirma med fokus på vedvarende energi, som foreslår at opføre et datacenter drevet af 625 H100-servere – en af de begrænsede Nvidia-modeller.
Disse faciliteter vil markant styrke Kinas computerkraft, i takt med at præsident Xi Jinping understreger behovet for teknologisk selvforsyning. På et politburo-møde om AI i april 2025 betonede Xi vigtigheden af at skabe et "autonomt kontrollerbart" økosystem for AI-hardware og -software. En investor har forpligtet sig til at investere over 5 milliarder yuan (700 millioner dollars) i datacenterprojekter i Yiwu Amt i perioden 2025-2026.
Den planlagte infrastruktur skal understøtte avancerede AI-modeller som dem fra DeepSeek, hvis R1-model i januar 2025 overraskede de globale markeder ved at matche eller overgå vestlige modparter, samtidig med at den angiveligt kræver langt mindre computerkraft og udviklingsomkostninger. En Xinjiang-operatør hævder allerede at benytte avanceret hardware til at understøtte cloud-adgang til DeepSeeks R1-model.
Disse ambitioner står dog over for betydelige udfordringer. USA indførte i 2022 restriktioner på salg af avancerede Nvidia-chips til Kina af frygt for, at avanceret AI kunne give Beijing militære fordele. Amerikanske embedsmænd vurderer, at der kun befinder sig omkring 25.000 begrænsede Nvidia-processorer i Kina – langt færre end projekterne kræver. De kinesiske dokumenter indeholder ingen forklaring på, hvordan virksomhederne planlægger at anskaffe disse chips, som ikke lovligt kan købes uden amerikanske myndigheders tilladelse.
Selvom dette kompleks stadig vil være langt mindre end AI-infrastrukturen i USA, viser det Kinas beslutsomhed om at avancere i det globale AI-kapløb trods eksportkontroller. Projekterne understreger også den voksende teknologiske kløft mellem de to stormagter, da begge nationer prioriterer AI-udvikling som afgørende for deres fremtidige økonomiske og strategiske interesser.