Ny forskning antyder, at kunstig intelligens kan blive et stærkt redskab til at løse internationale konflikter, selvom eksperter advarer om betydelige begrænsninger i diplomatiske sammenhænge.
Institute for Integrated Transitions (IFIT), en spanskbaseret ikke-statslig organisation, offentliggjorde den 12. maj 2025 resultater, der undersøger AI's potentielle rolle i diplomatisk konfliktløsning. Ifølge IFIT's direktør Mark Freeman viser analyser af historiske resultater, at traditionelle diplomatiske tilgange med lange, omfattende fredsforhandlinger ofte er ineffektive.
"Der er ofte kun et meget kort tidsrum, hvor man effektivt kan bringe forhandling eller mægling i spil," forklarer Freeman. Hans forskning indikerer, at hurtigere 'rammeaftaler' og begrænsede våbenhviler – hvor detaljerne udarbejdes senere – ofte fører til mere succesfulde og langtidsholdbare fredsløsninger end omfattende forhandlinger.
Freeman mener, at AI-systemer kan styrke denne tilgang ved at analysere tidligere konflikter for at identificere optimale forhandlingsstrategier. "AI kan gøre hurtigforhandling endnu hurtigere," bemærker han. IFIT har udviklet en hurtigforhandlingsmodel, der sigter mod at sikre aftaler tidligt i konflikter, og de mener, at AI-værktøjer kan accelerere denne proces markant.
Stefan Heumann, meddirektør for den Berlin-baserede tænketank Stiftung Neue Verantwortung og medlem af den tyske forbundsdags ekspertkommission om kunstig intelligens, advarer dog om AI's begrænsninger i diplomatiske sammenhænge. "Menneskelige relationer – personlige forbindelser mellem ledere – kan ændre forløbet af forhandlinger," siger Heumann. "AI kan ikke efterligne det."
Heumann peger på historiske eksempler som München-aftalen i 1938, der tilsyneladende dæmpede spændinger, men endte i katastrofe. "Eftergivenheden i München i 1938 blev set som et deeskalerende skridt – men det førte til katastrofe," forklarer han. "Mærkater som 'eskalere' og 'deeskalere' er alt for forsimplede" til at AI kan vurdere dem korrekt. Han påpeger også, at selvom AI fungerer godt i åbne informationsmiljøer, "vil det ikke magisk løse vores efterretningsproblemer i lukkede samfund som Nordkorea eller Rusland."
På trods af disse udfordringer fortsætter forskere på forskellige institutioner med at undersøge AI's anvendelse i diplomati, herunder udarbejdelse af fredsaftaler, forebyggelse af atomoptrapning og overvågning af våbenhviler. Efterhånden som AI-systemer udvikler sig, vil deres rolle i internationale relationer sandsynligvis vokse, hvilket kræver nøje overvejelse af både deres muligheder og begrænsninger.