Den amerikanske regering vender sig i stigende grad mod kunstig intelligens for at omforme sin tilgang til global diplomati og konfliktløsning, hvilket får betydelige konsekvenser for den nationale sikkerhedsstrategi.
På Center for Strategic and International Studies (CSIS) i Washington D.C. baner forskere ved Futures Lab vejen for AI-anvendelser i diplomatisk praksis med støtte fra Pentagons Chief Digital and Artificial Intelligence Office. Laboratoriet eksperimenterer med store sprogmodeller som ChatGPT og DeepSeek for at tackle komplekse spørgsmål om krig og fred og bevæger sig dermed ud over AI's traditionelle diplomatiske roller som tale-skrivning og administrative opgaver.
Et af laboratoriets flagskibsinitiativer, "Strategic Headwinds", demonstrerer AI's potentiale i fredsforhandlinger. Programmet er udviklet ved at træne AI-modeller på hundreder af historiske fredsaftaler sammen med aktuelle nyhedsartikler, der beskriver forhandlingspositioner i Ukraine-konflikten. Systemet identificerer potentielle områder for enighed, der kan føre til våbenhvile, og tilbyder diplomater datadrevne indsigter, som ellers kunne forblive skjulte.
"Man kan i sidste ende forestille sig, at AI'erne selv indleder forhandlingen... og at den menneskelige forhandler siger: 'Fint, nu klarer vi de sidste detaljer'," foreslår Andrew Moore, adjungeret senior fellow ved Center for a New American Security, som forestiller sig, at AI-værktøjer på sigt kan simulere udenlandske ledere for at hjælpe diplomater med at teste krisereaktioner.
Disse teknologier står dog over for væsentlige begrænsninger. Andrew Reddie, grundlægger af Berkeley Risk and Security Lab, advarer om informationsasymmetri: "USA's modstandere har en betydelig fordel, fordi vi offentliggør alt... og det gør de ikke." Denne forskel i gennemsigtighed kan potentielt udnyttes af nationer med mindre åbne informationsmiljøer.
Eksperter påpeger også, at AI-systemer har svært ved at håndtere nye situationer. "Hvis du virkelig mener, at din geopolitiske udfordring er en sort svane, vil AI-værktøjer ikke være til nytte for dig," bemærker Reddie og understreger AI's afhængighed af historiske mønstre.
Forsvars- og Udenrigsministeriet gennemfører deres egne AI-eksperimenter, hvilket signalerer et bredere institutionelt skifte mod beregnende diplomati. Benjamin Jensen fra CSIS anerkender, at disse systemer kræver specialiseret træning for at forstå diplomatisk sprog, og nævner tilfælde, hvor AI-modeller har misforstået begreber som "afskrækkelse i Arktis" med utilsigtet komiske resultater.
Efterhånden som disse teknologier modnes, står beslutningstagere over for et afgørende valg om AI's rolle i amerikansk udenrigspolitik: Skal det blive en uundværlig diplomatisk assistent, der leverer nuancerede indsigter, eller blot endnu et digitalt værktøj med begrænset praktisk værdi? Svaret vil sandsynligvis forme USA's diplomatiske strategi i årtier fremover.