Kunstig intelligens er i hastig gang med at forandre, hvordan nationer griber udenrigspolitik og diplomatiske relationer an, og store sprogmodeller bliver værdifulde redskaber i internationale anliggender.
Med finansiering fra Pentagon's Chief Digital and Artificial Intelligence Office eksperimenterer forskningsinstitutioner som Center for Strategic and International Studies (CSIS) med AI-systemer som ChatGPT og DeepSeek for at håndtere komplekse spørgsmål om krig og fred. Med støtte fra Pentagon's Chief Digital and Artificial Intelligence Office eksperimenterer laboratoriet med AI'er som ChatGPT og DeepSeek for at undersøge, hvordan de kan anvendes på spørgsmål om krig og fred. Hvor AI-værktøjer tidligere primært blev brugt i udenrigsministerier verden over til rutinemæssige diplomatiske opgaver, såsom tale-skrivning, bliver disse systemer nu i stigende grad undersøgt for deres potentiale til at hjælpe med beslutningstagning i situationer med høje indsatser.
Forskere tester AI's potentiale til at udforme fredsaftaler, forhindre atomkrig og overvåge overholdelse af våbenhviler. Den amerikanske regering arbejder aktivt på at udvikle denne kapacitet, idet både forsvars- og udenrigsministeriet eksperimenterer med deres egne AI-systemer. Storbritannien arbejder også på "nye teknologier" for at forny diplomatiske praksisser, herunder brugen af AI til at planlægge forhandlingsscenarier. Selv forskere i Iran undersøger lignende anvendelser.
En lovende anvendelse indebærer at simulere verdensledere som Ruslands Vladimir Putin og Kinas Xi Jinping, så diplomater kan afprøve reaktioner på potentielle kriser. AI-værktøjer kan også hjælpe med overvågning af våbenhviler, analyse af satellitbilleder og håndhævelse af sanktioner. "Opgaver, der tidligere krævede hele teams, kan nu delvist automatiseres," siger Andrew Moore, adjungeret senior fellow ved Center for a New American Security.
Udenrigsministeriets vision for AI-integration er ambitiøs, men står over for udfordringer. "I én version af Udenrigsministeriets fremtid... har vi indlæst diplomatiske telegrammer og trænet [AI] på diplomatiske opgaver," og AI'en leverer brugbar information til løsning af presserende diplomatiske problemer. Det alternative scenarie "ligner noget fra filmen Idiocracy," med henvisning til filmen fra 2006 om en dystopisk fremtid.
På trods af teknologiens potentiale peger eksperter på vigtige begrænsninger. Stefan Heumann, meddirektør for den Berlin-baserede Stiftung Neue Verantwortung, bemærker, at "menneskelige relationer — personlige forbindelser mellem ledere — kan ændre forhandlingsforløbet. AI kan ikke efterligne det." AI har også svært ved at vurdere de langsigtede konsekvenser af kortsigtede beslutninger.
Efterhånden som nationer konkurrerer om at udvikle disse kapaciteter, repræsenterer integrationen af AI i udenrigspolitikken et markant skifte i internationale relationer, hvor teknologisk innovation skal balanceres med diplomatiens uerstattelige menneskelige elementer.