Pave Leo XIV har positioneret den katolske kirke til at konfrontere, hvad han ser som en af menneskehedens mest presserende udfordringer: de etiske konsekvenser af kunstig intelligens.
I sin første formelle tale til kardinalkollegiet den 10. maj sammenlignede den nyvalgte pave eksplicit nutidens AI-revolution med 1800-tallets industrielle revolution. "I vor tid tilbyder kirken alle den sociale lærdoms skatkammer som svar på endnu en industriel revolution og på udviklingen inden for kunstig intelligens, som stiller nye krav til forsvaret af menneskets værdighed, retfærdighed og arbejde," udtalte den 69-årige amerikanske pave.
Pavens valg af navn fremstår nu som dybt symbolsk. Leo XIII, der ledede den katolske kirke fra 1878 til 1903, forfattede den banebrydende encyklika Rerum Novarum ("Om nye ting") i 1891, som lagde grundstenen til moderne katolsk sociallære ved at tage fat på arbejdernes rettigheder under den første industrielle revolution. Ved at påkalde sig dette eftermæle signalerer Leo XIV sin hensigt om at udvikle en lignende moralsk ramme for AI-tidsalderen.
Robert Francis Prevost, der blev den første amerikanske pave den 8. maj, bringer et unikt perspektiv til denne udfordring. Før han blev udnævnt til kardinal, tilbragte han flere år som missionær i Peru, hvor han arbejdede med marginaliserede samfund og fik førstehåndserfaring med økonomisk ulighed. Som præfekt for Biskopsdikasteriet under pave Frans viste han et stærkt engagement i sociale retfærdighedsspørgsmål.
Vatikanets fokus på AI er ikke helt nyt. Pave Frans advarede i stigende grad om AI’s potentielle trusler mod menneskeheden, opfordrede til international regulering og understregede, at den magtfulde teknologi risikerer at reducere menneskelige relationer til algoritmer. Leo XIV’s tale indikerer, at han vil fortsætte og muligvis udvide dette fokus.
Dette pavelige standpunkt markerer en væsentlig udvikling i den globale debat om AI-etik, da det kommer fra en af verdens mest indflydelsesrige ikke-tekniske institutioner. Med 1,4 milliarder katolikker verden over kan kirkens moralske vejledning om teknologi få indflydelse på politiske diskussioner langt ud over religiøse kredse og potentielt forme, hvordan samfund griber AI-regulering og -udvikling an i de kommende år.