Skellet mellem menneskelig og kunstig intelligens udviskes hurtigt i 2025 og udfordrer vores arts mangeårige tro på, at vores kognitive evner gør os unikke blandt Jordens skabninger.
Ifølge Stanfords AI Index Report 2025 er præstationskløften mellem førende AI-modeller blevet markant mindre det seneste år. I tidspressede scenarier på to timer eller mindre scorer de bedste AI-systemer nu fire gange højere end menneskelige eksperter på komplekse opgaver. Mennesker fastholder dog en væsentlig fordel i længerevarende udfordringer og overgår AI med en margin på 2 til 1 i opgaver, der kræver 32 timer eller mere.
"I opgaver med kort tidshorisont scorer de bedste AI-systemer fire gange højere end menneskelige eksperter, men når der gives mere tid til en opgave, præsterer mennesker bedre end AI," bemærker Stanford Human-Centered Artificial Intelligence Institute. Dette mønster antyder, at mens AI udmærker sig i hurtig mønstergenkendelse og informationsbehandling, dominerer menneskelig intelligens fortsat i områder, der kræver vedvarende ræsonnement, kreativitet og tilpasningsevne.
Begrebet "Homo sapiens-intelligens" (HSI) er opstået, efterhånden som forskere forsøger at forstå den kollektive menneskelige intellekt, der eksisterer ud over individuelle evner. Denne højere form for intelligens, som nogle sammenligner med Averroës’ idé om en 'fælles intellekt', kan repræsentere menneskehedens kognitive fordel over maskiner. Den bygger på vores sociale natur og evne til samarbejdende problemløsning, som har udviklet sig gennem årtusinder.
Imens intensiveres det globale AI-kapløb. Amerikanske institutioner producerede 40 bemærkelsesværdige AI-modeller i 2024, sammenlignet med Kinas 15 og Europas 3. Mens USA fastholder sin kvantitative føring, har kinesiske modeller hurtigt indsnævret det kvalitative gab, hvor forskelle i præstation på vigtige benchmarks er faldet fra tocifrede tal i 2023 til næsten paritet i dag.
Efterhånden som AI bliver stadig mere integreret i menneskesamfundet, understreger eksperter vigtigheden af at udvikle AI-systemer, der supplerer snarere end erstatter menneskelige evner. "Vi bør ikke forveksle opgavesværhedsgrad (subjektiv, antropocentrisk) med opgavekompleksitet (objektiv)," bemærker forskere, der studerer forholdet mellem menneskelig og kunstig intelligens. "I stedet anbefaler vi en alsidig begrebsforståelse af intelligens og en anerkendelse af dens mange mulige former og sammensætninger."
Dette udviklende forhold mellem menneskelig og kunstig intelligens tvinger os til at genoverveje, hvad der gør vores art speciel. Efterhånden som vi fortsætter med at skabe stadigt mere sofistikerede AI-systemer, står spørgsmålet tilbage, om vi nærmer os et nyt evolutionært stadie, hvor menneskelig og kunstig intelligens bliver indbyrdes afhængige partnere snarere end konkurrenter.