Den hurtige vækst inden for kunstig intelligens øger markant teknologiindustriens CO2-aftryk, ifølge en ny rapport fra FN offentliggjort den 5. juni 2025.
Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) fulgte drivhusgasudledningerne fra 200 førende digitale virksomheder mellem 2020 og 2023 og fandt, at de indirekte CO2-udledninger fra fire AI-fokuserede teknologigiganter – Amazon, Microsoft, Alphabet og Meta – steg med gennemsnitligt 150% i denne periode. Amazons operationelle CO2-udledninger voksede mest med 182%, efterfulgt af Microsoft med 155%, Meta med 145% og Alphabet med 138%.
Disse indirekte udledninger, som omfatter dem, der genereres af indkøbt elektricitet, damp, opvarmning og køling, er steget markant på grund af det enorme energibehov i AI-drevne datacentre. ITU-rapporten advarer om, at efterhånden som investeringerne i AI stiger, kan CO2-udledningerne fra de største AI-systemer nå op på 102,6 millioner tons CO2-ækvivalenter om året.
Den miljømæssige påvirkning rækker ud over CO2-udledninger. Datacentre kræver avancerede kølesystemer, der bruger store mængder vand, og Googles vandforbrug er steget med næsten 88% siden 2019. Dette er særligt bekymrende i tørkeramte områder som Californien.
Teknologivirksomhederne reagerer med forskellige bæredygtighedsinitiativer. Amazon oplyser, at de investerer i CO2-fri energiprojekter, herunder atomkraft og vedvarende energi. Microsoft har fordoblet sin energibesparelsesrate og er i gang med at overgå til chip-niveau væskekølingsdesign for at reducere energiforbruget. Meta arbejder på at reducere udledninger, energi- og vandforbrug i sine datacentre.
ITU-rapporten fremhæver dog, at selvom flere digitale virksomheder har sat mål for udledningsreduktion, er disse ambitioner endnu ikke fuldt ud blevet omsat til faktiske reduktioner. Den hurtige vækst i AI driver en kraftig stigning i det globale elforbrug, hvor datacentres elforbrug vokser fire gange hurtigere end det samlede elforbrug.
Eksperter forudser, at det globale elforbrug til datacentre kan fordobles og nå omkring 945 terawatt-timer i 2030, hvilket vil udgøre næsten 3% af det samlede globale elforbrug. Denne stigning lægger pres på den eksisterende energiinfrastruktur, og nogle energiselskaber foreslår nye fossile kraftværker for at imødekomme den voksende efterspørgsel – en udvikling, som miljøforkæmpere advarer om kan underminere klimamålene.