menu
close

Pentagonet finansierer AI for at omforme USA's diplomatiske strategi

Pentagonets Chief Digital and Artificial Intelligence Office finansierer forskning på CSIS' Futures Lab for at undersøge AI's potentiale til at transformere diplomati. Forskere tester store sprogmodeller som ChatGPT og DeepSeek for at bistå med diplomatiske beslutninger på højt niveau, fra udarbejdelse af fredsaftaler til overvågning af våbenhviler. Initiativet markerer et markant skifte i, hvordan kunstig intelligens kan påvirke internationale relationer, hvor både USA og Storbritannien udvikler AI-systemer til diplomatiske formål.
Pentagonet finansierer AI for at omforme USA's diplomatiske strategi

Pentagonet satser på kunstig intelligens for at revolutionere amerikansk diplomati, hvilket markerer et betydeligt skifte i USA's tilgang til internationale relationer.

På Center for Strategic and International Studies (CSIS) i Washington, DC, undersøger forskere ved Futures Lab, hvordan AI kan forandre diplomatiske praksisser. Med støtte fra Pentagonets Chief Digital and Artificial Intelligence Office (CDAO) eksperimenterer laboratoriet med AI-systemer som ChatGPT og DeepSeek for at udforske deres anvendelse i spørgsmål om krig og fred.

Forskningen fokuserer på at teste AI's potentiale til at udarbejde fredsaftaler, forhindre nuklear eskalering og overvåge overholdelse af våbenhviler. Et bemærkelsesværdigt projekt, "Strategic Headwinds", har til formål at bidrage til forhandlinger om at afslutte krigen i Ukraine. For at udvikle dette værktøj trænede forskerne en AI-model på hundreder af fredsaftaler og åbne nyhedsartikler, der beskrev hver parts forhandlingsposition. Modellen identificerer derefter potentielle områder for enighed, der kan føre til en våbenhvile.

De indledende tests har afsløret interessante mønstre i, hvordan forskellige AI-modeller griber konfliktløsning an. Modeller som OpenAI's GPT-4o og Antropic's Claude udviste "udpræget pacifistiske" tendenser og valgte magtanvendelse i færre end 17% af scenarierne. Andre modeller – herunder Metas Llama, Alibaba Clouds Qwen2 og Googles Gemini – var langt mere aggressive og foretrak eskalering op til 45% af tiden.

Forskningen viste også, at AI'ens output varierede afhængigt af det pågældende land. For diplomater fra USA, Storbritannien eller Frankrig anbefalede systemerne oftere mere aggressive politikker, mens de foreslog deeskalering for Rusland eller Kina. Som CSIS-forsker Yasir Atalan bemærker: "Man kan ikke bare bruge standardmodeller. Man er nødt til at vurdere deres mønstre og tilpasse dem til sin institutionelle tilgang."

Ud over CSIS-initiativet udvikler både forsvars- og udenrigsministeriet deres egne AI-systemer til diplomatiske formål. USA er ikke alene om denne tilgang – Storbritannien arbejder også på "nye teknologier" til at forny diplomatiske praksisser, herunder brug af AI til at planlægge forhandlingsscenarier.

Selvom der stadig er udfordringer – herunder AI's vanskeligheder med nuanceret diplomatisk sprog og langsigtet strategisk tænkning – signalerer Pentagonets investering en voksende erkendelse af, at kunstig intelligens vil spille en stadig mere central rolle i udformningen af USA's tilgang til globale anliggender.

Source: Wusf

Latest News