Statsadvokater fra hele det politiske spektrum gør nu fælles front mod en kontroversiel bestemmelse, der vil sætte statslig regulering af kunstig intelligens på pause i et årti.
Bestemmelsen er en del af "One Big Beautiful Bill Act" – en finanslovspakke, der den 22. maj blev vedtaget i Repræsentanternes Hus med snævert flertal på 215-214. Hvis forslaget bliver til lov, vil det forhindre stater i at håndhæve love, der specifikt retter sig mod kunstige intelligenssystemer, de næste 10 år. Det vil blandt andet ophæve eksisterende AI-regulering i stater som Californien, der allerede har indført love om AI-genererede deepfakes, anvendelse i sundhedssektoren og ikke-samtykkebaserede eksplicitte billeder.
"Dette moratorium vil betyde, at selv hvis et firma bevidst designer en algoritme, der forårsager forudsigelig skade – uanset hvor forsætlig eller grov forseelsen er, eller hvor ødelæggende konsekvenserne måtte være – vil virksomheden bag den skadelige teknologi ikke kunne holdes ansvarlig over for lovgivere eller offentligheden," skriver statsadvokaterne i et fælles brev.
Forslaget har skabt usædvanlige politiske alliancer. Mens store teknologivirksomheder som Google støtter forslaget og kalder det "et vigtigt første skridt for både at beskytte den nationale sikkerhed og sikre fortsat amerikansk AI-lederskab," møder moratoriet modstand ikke kun fra Demokraterne, men også fra enkelte republikanske senatorer. Senator Marsha Blackburn (R-Tennessee) har udtrykt bekymring for, at forslaget vil tilsidesætte hendes hjemstats ELVIS Act, der beskytter kunstnere mod AI-genererede deepfakes.
Tilhængere af forslaget argumenterer for, at et moratorium vil forhindre et forvirrende kludetæppe af statslige regler og give Kongressen tid til at udarbejde en samlet føderal lovgivning. Adam Thierer fra R Street Institute, der oprindeligt foreslog idéen, har udtalt, at det "er en klog måde at håndtere problemet på og giver innovatører et nødvendigt pusterum."
Forslagets fremtid er dog uvis, da det nu skal behandles i Senatet, hvor det skal igennem budgetforligsprocessen. Den såkaldte "Byrd-regel" kan blive en betydelig forhindring, da den begrænser bestemmelser, der vurderes som "irrelevante" for budgettet. Imens arbejder statslige lovgivere videre: 48 stater har allerede fremsat AI-lovgivning i 2025, og 26 stater har vedtaget mindst 75 nye AI-tiltag.