Kinesisk AI-udvikling har nået et afgørende vendepunkt, idet virksomheder som DeepSeek og Qwen nu demonstrerer evner, der kan måle sig med eller overgå deres vestlige modparter og udfordrer det etablerede AI-hierarki, som hidtil har været domineret af amerikanske firmaer.
DeepSeeks V3-model, lanceret i slutningen af 2024, har især imponeret AI-forskere med sine resultater på gængse sprog- og ræsonnement-benchmarks. Ifølge flere benchmark-tests overgår DeepSeek-V3 Metas Llama 3.1 og matcher kapaciteten hos branchens førende modeller som Anthropics Claude 3.5 Sonnet. Virksomhedens januar 2025-lancering af DeepSeek-R1, en open source-model med fokus på matematisk ræsonnement og problemløsning, understregede yderligere Kinas AI-fremskridt.
Det, der gør DeepSeeks resultater særligt bemærkelsesværdige, er den rapporterede effektivitet. Selvom der er uenighed om de præcise tal, hævdede DeepSeek oprindeligt, at deres V3-model blev trænet for cirka 5,6 millioner dollars ved brug af omkring 2.000 Nvidia H800 GPU'er—markant mindre end tilsvarende vestlige modeller. Denne omkostningseffektivitet, uanset om den er opnået gennem innovativ arkitektur, algoritmiske forbedringer eller andre metoder, kan potentielt ændre økonomien bag avanceret AI-udvikling.
Kinas AI-fremgang udspringer af mange års strategisk planlægning og investeringer. Landets "Next Generation Artificial Intelligence Development Plan" fra 2017 gjorde AI til en national prioritet, understøttet af regionale implementeringsplaner og statsstøttede ventureinvesteringer. Denne koordinerede indsats har ført til imponerende resultater i patentansøgninger, hvor Kina stod for cirka 61-70% af alle globale AI-patenter tildelt mellem 2022-2023, sammenlignet med USA's andel på omkring 21%.
Dog er kvantitet ikke nødvendigvis lig med kvalitet. Amerikanske AI-patenter citeres næsten syv gange så ofte som kinesiske patenter (13,18 mod 1,90 gennemsnitlige citationer), hvilket indikerer større international betydning. Derudover indleveres kun omkring 7% af de kinesiske AI-patenter i udlandet, hvilket rejser spørgsmål om deres globale relevans.
Det regulatoriske miljø i Kina har også spillet en rolle i denne AI-udvikling. Kinesiske virksomheder har draget fordel af en vis regulatorisk fleksibilitet, der har givet AI-startups plads til innovation, selvom de stadig skal navigere under myndighedernes tilsyn, især hvad angår indholdskontrol.
Efterhånden som konkurrencen intensiveres, fortsætter begge lande med at investere massivt i AI-infrastruktur og talentudvikling. Kapløbet om AI-dominans får stor betydning for teknologisk lederskab, økonomisk vækst og national sikkerhed i de kommende år.