RAND Corporation har udgivet en stor analyse af Kinas strategi for kunstig intelligens, som afdækker både styrker og sårbarheder i Beijings bestræbelser på at dominere global AI inden 2030.
Rapporten, med titlen 'Full Stack: Kinas udviklende industripolitik for AI', blev offentliggjort i juni 2025 af forskerne Kyle Chan, Gregory Smith, Jimmy Goodrich, Gerard DiPippo og Konstantin F. Pilz. Den giver en dybdegående gennemgang af, hvordan Kina anvender industripolitiske værktøjer på tværs af hele AI-teknologistakken – fra halvlederchips til applikationer.
Forskerne konkluderer, at Kinas AI-industripolitik sandsynligvis vil accelerere landets hurtige fremskridt, især gennem støtte til forskning, talentudvikling, subsidierede computeressourcer og applikationer. Kinesiske AI-modeller mindsker præstationskløften til de førende amerikanske modeller, og AI-adoptionen i Kina vokser hurtigt på tværs af sektorer – fra elbiler og robotteknologi til sundhedspleje og bioteknologi.
Rapporten identificerer dog betydelige udfordringer for Kinas AI-ambitioner. Landet råder kun over cirka 15 procent af den samlede globale AI-beregningkapacitet, sammenlignet med USA's 75 procent. Dette viser et betydeligt underskud i computerinfrastruktur, som kinesisk statsstøtte forsøger at afhjælpe. Beijings finansiering af grundlæggende AI-forskning på universiteter og statsstøttede AI-laboratorier fremhæves som en central drivkraft for Kinas AI-industri.
En væsentlig forhindring, som rapporten fremhæver, er Kinas afhængighed af udenlandsk teknologi. På et politbureau-møde i april 2025 understregede Kinas præsident Xi Jinping behovet for "selvforsyning" og skabelsen af et "autonomt kontrollerbart" AI-hardware- og softwareøkosystem. Beijing støtter udviklingen af indenlandske alternativer til Nvidia-grafikprocessorer (GPU'er), såsom Huaweis Ascend-serie, der dog halter bagefter i både ydeevne og produktionsvolumen. Denne afhængighed af færre og mindre kraftfulde chips tvinger kinesiske virksomheder til at rationere computerkraften, hvilket reducerer antallet og størrelsen af trænings- og modelimplementeringsopgaver, de kan udføre.
For at omgå amerikanske eksportkontroller forfølger kinesiske AI-virksomheder forskellige strategier, herunder oplagring af chips, smugling og opbygning af datacentre over hele verden – fra Mexico til Malaysia. Selvom statsstøtte øger konkurrenceevnen og fremskynder udviklingen, kan udfordringer som amerikanske eksportkontroller og ineffektiv ressourceallokering hæmme væksten. Rapporten konkluderer, at Kinas AI-udvikling sandsynligvis vil forblive en tæt konkurrent til USA, drevet af en kombination af statsstøtte og innovation i den private sektor.
Rapporten bemærker, at kinesiske beslutningstagere ikke udelukkende fokuserer på at "vinde kapløbet om AGI" (selvom nogle kinesiske teknologivirksomheder gør det). I stedet opbygger de en verdensledende og robust AI-industri, der skal drive produktivitetsgevinster på tværs af hele økonomien – med særligt fokus på "hard tech"-applikationer som robotteknologi og industriel automatisering. Denne strategiske tilgang afspejler Kinas langsigtede vision om teknologisk selvforsyning og økonomisk transformation gennem AI.