Et banebrydende studie, der benytter kunstig intelligens til at analysere hjernescanninger, har afsløret de skjulte neurologiske konsekvenser af COVID-19-pandemien på raske personer.
Forskere fra University of Nottingham anvendte avancerede maskinlæringsalgoritmer til at undersøge hjernescanningsdata fra næsten 1.000 voksne i UK Biobank-studiet. Ved at træne AI-modeller på over 15.000 hjernescanninger fra før pandemien udviklede holdet et sofistikeret værktøj til at forudsige hjernealder, der kunne estimere, hvor gammel en persons hjerne så ud i forhold til deres faktiske, kronologiske alder.
Resultaterne, offentliggjort i Nature Communications den 22. juli, viste, at personer, der havde levet gennem pandemien, oplevede en accelereret hjernealdring på gennemsnitligt 5,5 måneder sammenlignet med dem, der udelukkende var blevet scannet før pandemien. Bemærkelsesværdigt nok opstod denne aldringseffekt uanset, om personerne havde været smittet med virussen eller ej.
"Det, der overraskede mig mest, var, at selv personer, der ikke havde haft COVID, viste markante stigninger i hjernealdringsraten," udtaler hovedforfatter Dr. Ali-Reza Mohammadi-Nejad. "Det viser virkelig, hvor meget selve oplevelsen af pandemien – alt fra isolation til usikkerhed – kan have påvirket vores hjernehelbred."
Hjernealdringen var mest udtalt hos ældre, mænd og personer fra socialt og økonomisk udsatte grupper. Interessant nok var det kun dem, der havde været smittet med COVID-19, der viste målbare fald i kognitive evner som mental fleksibilitet og informationsbearbejdning, hvilket antyder, at strukturelle ændringer i hjernen ikke nødvendigvis fører til funktionelle forringelser.
Selvom studiet ikke undersøgte specifikke indsatser, foreslår forskerne, at strategier, der er kendt for at vedligeholde hjernehelbred – såsom fysisk aktivitet, tilstrækkelig søvn, sund kost og socialt samvær – kan bidrage til at modvirke pandemirelateret hjernealdring. De bemærker også, at de observerede ændringer muligvis kan vendes, hvilket giver et opmuntrende perspektiv for folkesundhedsplanlægning.
"Vores resultater understreger behovet for at adressere sundheds- og socioøkonomiske uligheder ud over livsstilsfaktorer for at modvirke accelereret hjernealdring," konkluderer forskerne. "Dette studie minder os om, at hjernehelbred ikke kun formes af sygdom, men også af vores daglige omgivelser og store samfundsmæssige forstyrrelser."